Praktisk kunst til væggen: Verdenskort

Det er temmelig kedeligt med store, hvide flader uden noget til at bryde det simple udtryk. Det er også derfor, langt de fleste mennesker sætter pris på at have en eller anden form for kunst på væggene i deres hjem.

Men kunst behøver hverken at være dyre, unikke malerier eller plakater i ramme. Det giver som oftest pote at tænke lidt ud af boksen, og derfor kan du overveje, om det skal være et verdenskort, der skal være med til at dekorere væggene i dit hjem.

Et verdenskort til væg lægger op til mange timers undersøgelser af de mindste afkroge på kortet, og har du børn, kan det være, at de synes, det er sjovt at pege forskellige steder i verden ud, mens de kigger på kortet.

Om kortet er nyt eller retro er naturligvis helt op til dig, men begge dele kan være med til at skabe liv i rummet. Samtidig fås kort fra temmelig små størrelser og til størrelser, der mere eller mindre kan dække en hel væg, så uanset hvad tanken med kortet er, kan du garanteret finde en god løsning.

Verdenskort på lærred

Mange forbinder verdenskort med de kort i kraftigt papir, man kunne trække ned i klasselokaler før smartboards og interaktive tavler blev en del af folkeskolen. Men et verdenskort behøver på ingen måde at være printet på papir.

I stedet kan man overveje at få et verdenskort, der er trykt på et lærred. Et sådant verdenskort er let at hænge op på væggen, uanset om det er i fordelingsgangen eller i stuen, du trænger til at få skabt lidt liv.

Kortet viser hele verdens lande og hovedstæder, så hvis du vil have terpet geografien en smule, har du rig mulighed for at øve dig på det. Uanset hvor stor en flade, du har til rådighed, kan du finde et lærred, der passer til din væg – det forhandles nemlig i et utal af størrelser, så netop dine behov kan blive opfyldt.

Verdenskort til alverdens målsætninger

Har du en drøm om at rejse hele verden tynd? Med et verdenskort, hvor du kan skrabe de lande, du har besøgt, har du muligheden for at holde styr på, hvilke lande, du stadig mangler at besøge.

Skabeverdenskortet fås eksempelvis i en version, der er metallisk sølv, indtil du begynder på at skrabe – præcis som med den skrabekalender, du måske køber til jul.

Når landene skrabes fri, farvelægges kortet langsomt, og du kan hurtigt skabe dig et overblik over, hvor i verden du har været. Et sådant kort bliver også hurtigt et samtaleemne, når du har gæster – og venner og familie vil måske stå og sammenligne dit kort med, hvilke lande de selv har besøgt gennem tiden.

Det omtalte kort er trykt på en plakat, så det ikke fylder meget i dybden på væggen.

Gør væggen til dit verdenskort

Måske har du slet ikke lyst til at hænge hverken en plakat eller et lærred op men ønsker i virkeligheden, at din væg vitterligt er et verdenskort.

Dette kan sagtens lade sig gøre – også uden du behøver kaste dig ud i kompliceret malerkunst i forsøget på at male hele verden på endevæggen i stuen.

I stedet kan du erhverve dig wallstickers, du kan sætte på væggen, så du får dit verdenskort til at sidde direkte på tapetet.

Eksempelvis fås wallsticker verdenskort som en model uden navne. Dette er et helt simpelt kort, der ganske enkelt bare viser omridset af de enkelte lande. Det er med til at bryde en kedelig, hvid væg op og give det noget struktur, ligesom et verdenskort af denne art hurtigt bliver til et trækplaster for dem, der kommer forbi dit hjem.

Træk skolen ind i hjemmet

Mens du både kan finde lærreder og store wallstickers, når du er på jagt efter verdenskort, er det også charmerende at hænge skolekort op, som man kender dem i den helt klassiske forstand.

Her får man et kort, der er fremstillet i kraftigt papir, og som enten er hængt op med snore eller monteret i en ramme i lyst træ. Det vækker minder fra geografitimerne, og hvis du kan finde et gammelt retrokort kan det virkelig bringe charme ind i dit hjem.

I dag forhandles der også flere kort, der er magen til de gamle skolekort, så hvis antikvariaterne ikke lige har skolekort stående, behøver du altså ikke frygte, at du aldrig kan hænge et sådant kort op i hjemmet.

Landene på skolekortet kan eksempelvis være i røde, grønne, gule og brunlige farver, mens havet er markeret med blå. Kortet er typisk yderst detaljeret med længde- og breddegrader på, ligesom alle de større byer er markeret på det.

Et verdenskort i to tusind dele

Har du mod på at samle et verdenskort helt fra bunden? Så kan det være, du skal investere i et puslespil, der forestiller et verdenskort.

Eksempelvis findes der et puslespil med 2000 brikker, som indbyder til mange timers koncentration, når kortet skal samles. Til gengæld gør det også, at det færdige produkt virkelig er noget, man har lagt flid bag – og indrammer man det, kan man virkelig udsmykke sit hjem med noget meget personligt, man har hygget sig med at lave.

Ikke nok med at puslespillet afbilleder hvert eneste af verdens lande, så er også alle flag tilføjet som en ramme omkring verdenskortet.

På den måde kan puslespillet også efterfølgende indbyde til mange timers leg og snak, hvor man kan forsøge at parre lande og flag og udpege de steder, man har rejst til. Ligesom man kan se hovedstæder og have markeret tydeligt på kortet.

Jo bedre du kender landene, jo hurtigere er det at samle!

Dette indlæg blev udgivet i Kunst. Bogmærk permalinket.