Platform for kunst i det offentlige rum.
1 dsc_09562 dsc_10293 dsc_11344 dsc_14215 dsc_13136 dsc_10067 dsc_11178 dsc_11929 dsc_122210 dsc_137911 dsc_107512 dsc_109113 dsc_114614 dsc_117015 dsc_133816 dsc_1353

 

Indbyrdes forskydninger på stedet

Tag metroen til Vestamager Station og gå ned for enden af Asger Jorns Allé. [ift.]´s hvide vogn er blevet beskadiget under stormen, og er derfor ikke længere at finde ved udstillingen.

 

En udendørs udstilling
Byggegrunde er ubestemmelige. De er altid på vej til at blive noget andet. Nogle gange går det langsomt, og de bliver et slags limbo. Andre gange går det så stærkt, at man ikke når at følge med.

Udstillingen Indbyrdes forskydninger på stedet består af en række skulpturelle objekter, som alle forholder sig til byggegrundes ubestemmelighed, byrummets industrielle byggematerialer og forholdet mellem det æstetiske og det funktionelle.

I udstillingsperioden er udstillingen åbent hele døgnet.

 

Om Peter Olsen
Peter Olsen arbejder ofte med udgangspunkt i offentlige eller halv-offentlige rum. Her laver han værker der både er undseelige og spektakulære, fordi de mimer, underspiller, udvider eller overdriver stedernes æstetik.

Peter Olsen er født i 1982, dimitterede fra Det Jyske Kunstakademi i 2011, og har i flere omgange modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Indbyrdes forskydninger på stedet er den første større præsentation af Peter Olsens værker.

 

Læs Formidlingsteksten her

 

Følg med på facebook.com/iftkunst

 

Udstillingen er støttet af Statens Billedkunstråd og af Amager Vest LokaludvalgStatens_Kunstraad_LOGO_SortPMS_JPG3 Logo AVL