Platform for kunst i det offentlige rum.
0123455b_bog5c_bog_closeup6_montre_midtfor7_verdenskort_closeup8_montre_venstre9_3b_endevæg_billede10_cigaretter10b_cigaretter_closeup11a_montre_højre11b_montre_højre_closeup5

Ang.: Hellerup – En ekskursion.
Samlingens Afd.: fltundrsgls/hllrp

 

 

Museum

Et lille museum viser en samling af indsamlede fund, korttegninger og små modeller over udvalgte geografier; udsnit af fortove, fundne genstande; hårelastikker, indkøbssedler, cigaretskodder etc.

Slaver og fast-food

Hellerups historiske baggrund som et privilegeret velhaverkvarter, grundlagt af formuer bl.a. skabt på handel med sukker, rom, tobak og mennesker, rummer i dag en anderledes eksotisk demografi med præg af den store verden i kraft af de mange ambassader og deres status som suveræne statsrepræsentationer, men også udenlandske fast-food restauranter og stille hverdag.

Opdageren

Udstillingen viser Hellerup, dets geografi og karakteristika fra en hjemvendt opdagelsesrejsendes perspektiv og hans nøgterne og til tider uforstående beskrivelse af det ordinære i undersøgelsen af det fremmede:

”Hvis stenen er rejst af områdets indbyggere selv, er den så rejst for at fortælle de i området indrejsende noget om Hellerup? Selvom den, stenen, ikke har nogen egentlig forside, men tværtimod forekommer at være lige god, eller, om man vil, dårlig, at betragte fra alle sider. Hvis inskriptionerne skal tages bogstaveligt, beskriver de så, spørger vi os selv, områdets indbyggere, sådan som de er, eller som de gerne vil se sig selv. Eller beskriver inskriptionerne beboerne sådan som de ville ønske, at de i virkeligheden var?”

Praktisk information

Placering: I [ift.]´s mobile udstillingsrum på plænen bag Gentofte Bibliotek
Fernisering: 26.07.13 kl. 16-19
Udstillingsperiode: 27.07.13 – 16.08.13
Åbningstider: mandag til fredag kl. 10 – 16, lørdag kl. 11 – 16  

Læs mere om Lasse Krog Møller her: www.arkivlkm.blogspot.dk

 

 

Udstillingen er støttet af Statens Billedkunstråd  Statens_Kunstraad_LOGO_SortPMS_JPG3